Børnefødder
En fod består af 26 knogler, og hos børn består knoglerne næsten udelukkende af brusk. Derfor får barnet som regel ikke ondt
hvis skoen er for lille og trykker på foden. I stedet former foden sig efter skoen. Derfor skal man være omhyggelig med at kontrollere at skoen har den rette pasform, således fødderne ikke tager skade.
Når man vælger sko til sine børn er det også vigtigt at man sikrer sig at der er god plads til at tæerne kan bevæge sig. Tåkappen ( den forhøjede forreste del af snuden ) skal helst være høj og bred så barnet har mulighed for ganske naturligt at bevæge tæerne. Det er desuden ligeså vigtigt, at strømperne har den rette størrelse da princippet her faktisk er det samme.
Mange børn har desuden hypermobile led i foden. Her er det vigtigt at man vælger en sko som er smal i hælen ( uden at klemme ) og derudover giver god støtte op omkring anklen. Det er også vigtigt at man vælger sko, som kan indstilles over vristen enten ved hjælp af velcrolukning eller snørre. Til de mindste er det en fordel at vælge en snørresko idet det giver den bedste mulighed for korrekt støtte.
HUSK at fødderne er kroppens fundament. Og hvis fundamentet ikke er i orden går det ud over resten af kroppen. Det kan give varige skader.
Vælg det rette fodtøj
Det er utroligt vigtigt at man vælger det rette fodtøj til sine børn. Børns fødder er forskellige, og man skal være opmærksom på at vælge det fodtøj der passer bedst til barnets fødder.
Hos EN FANT har vi fodtøj til de fleste fodtyper. Dvs. vi har både smalle, brede, høje og lave modeller.
Sko eller støvler der er få små eller på anden måde har en forkert pasform kan forårsage deforme tæer, som kan give problemer senere i livet. Derfor er det vigtigt at vælge den helt rette model.
En lang række af vores modeller bliver udviklet i tæt samarbejde med samarbejdspartnere der har stor erfaring indenfor bl.a. ortopædfodtøj. Derfor er pasform og komfort i højsædet når vi udvikler sandaler, sko og støvler.
Børn i voksealderen kan ofte få problemer med smerter i og omkring hælen. Her kan man med fordel vælge at købe et indlæg til skoen med en stødabsorberende effekt.
Hos EN FANT er størstedelen af vores modeller udført med TPR såler som netop har en stødabsorberende effekt. TPR Såler er modsat andre såltyper desuden meget fleksible og ikke mindst lette. For os er det vigtigt at fodtøjet bliver så let som muligt, da dette er med til at give en bedre komfort for børnene under gang, løb og leg.
Princippet fra TPR såler kender man bl.a. fra sportssko.
Gode råd
- Husk at der skal tillægges et voksetillæg på mellem 1,0 og 1,5 cm. når man køber børnesko.
- Husk i øvrigt at kontrollere børnenes fødder jævnligt. Børn vokser ofte i ryk, og derfor kan skoene hurtigt blive for små.
- Fodtøj må ikke gå i arv ! - Sko tager form efter foden og kan derfor ikke bruges optimalt af andre.
- Plej skoene - så holder de længere.
- Alle sko skal plejes og vedligeholdes.
- Små ridser eller skader i skindet kan udbedres med almindelig skocreme i skindets -eller en neutral farve.
Sålen skal være blød og bøjelig. - Jo yngre barnet er, desto blødere sål. Sålen til lidt større børn skal desuden være skridsikker, slidstærk, støddæmpende og isolerende imod fugt og kulde.
Vælg de rigtige strømper / sokker ! Bomuldsstrømper i vinterstøvler er ikke den rigtige kombination. Bomuld absorberer/suger fugt og fødderne vil føles våde og klamme. Vælg derfor strømper i et blandingsmateriale.
Sørg for at imprægnere skoene inden de tages i brug, gerne 3 gange med tynde lag. Sørg for at gentage behandlingen mindst en gang hver 14. dag eller efter behov. Giv skoen eller støvlen et jævnt lag imprægnering over det hele. Også gerne under sålen idet imprægneringen forhindrer vandet i at trænge ind.
Hvis du har købt et par skindstøvler eller sko med texmembran skal du stadigvæk sørge for at imprægnere skoen eller støvlen. Skind er et naturmateriale og kan derfor IKKE sammenlignes med eksempelvis en gummistøvle.
Våde sko og støvler må ALDRIG tørres ved hjælp af varmeapperater, tørreskabe eller ovne. Dette vil medføre at materialet bliver hårdt, revner og krakelerer. Anvend i stedet avispapir og "udstop" skoene og lad dem lufttørre.
Hvis skindet er blevet hårdt og stift, kan det blødgøres ved hjælp af damp. - Tag f.eks. skoene med på badeværelset når du skal i bad. Dampen fra det varme vand kan hjælpe med til at gøre læderet smidigt og blødt igen.
Snavsede sko skal altid rengøres inden påbegyndelse af den egentlige pleje. Brug f.eks. en børste, fugtig klud eller svamp til at fjerne snavset med. Derefter skal skindet plejes med et plejemiddel, der er beregnet til det materiale skoen er lavet af.
Det er også vigtig at sko og støvler får lov at hvile. - Det er en rigtig god idé at have et ekstra par at skifte med i løbet af sæsonen. Hviletid til skoen eller støvlen er medvirkende til en længere holdbarhed. Hvert menneske transpirerer(sveder) dagligt i gennemsnit 20 ml. fugt fra fødderne. Og børn ligger i mange tilfælde over gennemsnittet. Netop derfor har skoene behov for at hvile for at skoen kan få lov at tørre.
Opbevar aldrig sko i en plasticpose. Skind er et naturmateriale og skal derfor kunne ånde. Vælg i stedet en stofpose som tillader skoene at ånde.